Synspunkt: Terrorlogik og Hykleri  

Af Zahid Mansoor

Muslimer i USA raser over myndighedernes syn på det angreb, som en amerikansk pilot begik mod en af statens bygninger i Texas, nærmere beskrevet som skattevæsenet. Piloten selv og en ansat hos IRS(Internal Revenue Service – skattemyndighederne i USA) blev dræbt.

Den vrede pilot førte flyet målrettet ind i skattevæsenet i Texas den 18. februar 2010 og flere vidner beskrev eksplosionen som meget voldsom og noget, som mindede dem om 11.september – ”det kunne være gået langt værre” blev der sagt.

Hykleriet var dog ikke til at tage fejl af, da myndighederne, kongresmedlemmer og selv det Hvide Hus afholdte sig fra at kalde det for terror. Angrebet blev ført af Joe Stack og hans motiv var rent politisk, idet han efterlod et fire sider langt afskedsbrev, hvori han udtrykte sin vrede mod det amerikanske skattevæsen.  

Mens den ene af Politiets efterforskere i sagen kaldte angrebet for "selvmord", så kaldte den anden det for ”en kriminel handling udført af et individ”. Dette til trods for, at USA's terror paragraf 22, stk. 2656F tydeligt fastslår, at et angreb skal betegnes som terror, hvis det indeholder følgende fem elementer:

1) Angrebet skal foretages bevidst

2) Skal indeholde fysisk vold

3) Civile skal omkomme

4) Skal være politisk motiveret

5) Skal begås af et individ eller en gruppe.

Selvom Joe Stacks angreb absolut lever op til denne definition, så insisterede de amerikanske myndigheder på ikke at kalde angrebet for terror.

”Jeg kan kun håbe, at tallene (på antal dræbte, red) bliver så høje, at det ikke kan blive ignoreret, og de amerikanske zombier rejser sig og gør oprør. Det kræver intet mindre... Vold er ikke kun svaret. Det er det eneste svar”, skriver Stack i afslutningen af brevet.

Hykleriet stopper ikke her. Set i et større perspektiv er der ingen tvivl om, at Vesten generelt med USA i spidsen absolut lever op til deres egne definitioner på terror. Man kan i denne sammenhæng med god grund inddrage NATO-landenes angreb på civile. Ifølge guvernøren i i Uruzgan-regionen (Afghanistan), hvor der fornyelig fandt et nyt amerikanske angreb sted, blev 27 civile dræbt mens 10 blev såret ved angrebet”. (BBC 22. februar 2010).

Nato landenes gentagne terroraktioner bør i allerhøjeste grad kaldes for ”statsterrorisme”.   Men den hykleriske og fordrejede debat i Vesten forsøger konstant at forbinde terror med islam og muslimerne, selvom forløbene i mange af sagerne har vist at de er yderst mistænksomme. F. eks. kunne man læse i Ritzau den 22. februar at David Headley – bedre kendt som terroristen der ville bombe Jyllandsposten kontor i Danmark – var agent for USA.

Selv i lille Danmark var der ikke den store medie opmærksomhed, da man løslod den terrorsigtede ”PET aflytter” efter adskillige måneder bag tremmer. Han blev først forsøgt rekrutteret af PET, men siden hen afslog han deres lukrative tilbud. Derefter lagde han sin lydoptagelse på nettet og afleverede optagelsen til Politikken, for at fremvise PET’s mafiametoder i deres rekruttering. Blot to dage efter blev han sat bag tremmer og anklaget for terror (fra købs tilbud til fængsling).       

Lignende modsætninger har vi ligeledes set flere gange. Når moskeer angribes med brandbomber af etniske danskere, så bliver angrebene ikke kaldt for terror, ”Nej, det var blot kriminelle handlinger”.  Det til trods for at der uundgåeligt er xenofobisk og politiske motiver bag angrebene.

Når anonyme ”meget mistænksomme” tips kommer for politiets og PET’s øre, så stormer man lejligheder midt om natten, anholder familiefædre og medierne fyrer de varme propaganda kanoner af. Men når ”åbenlyse trusler” fra højre ekstremistiske regionale politiske medlemmer udtaler, At de, der støtter byggeriet af moskeer i Danmark, skal behandles som værnemagere blev det under Anden Verdenskrig” så opfølges det ikke af noget hysteri kun hykleri. 

Det er på tide at muslimerne højner deres politiske bevidsthed for derefter at afslører og modsvare de usaglige og modsætningsfulde angreb, de udsættes for. Muslimer skal ikke duknakket acceptere, konstant tage afstand fra eller tilbagevise yderst mistænksomme sager. Derimod skal muslimer afsløre hykleriet og dermed nedbryde alle præmisserne for terrorlogikken og herunder udstille Vestens svaghed og dobbeltmoral for både muslimerne og ikke muslimerne.