Analyse: Haiti under overfladen

Mens de gængse medier fylder overskrifterne om Haiti med ’positive historier’ om nødhjælp på vej, så vender disse medier blikket fra de vigtigste kendsgerninger, der har betydning for det katastroferamte lands fremtid. I disse dage, hvor vestlige ledere udtrykker deres fulde sympati for Haiti, ser man direkte tiltag, der skal styrke den militære og politiske besættelse af landet.

Af Taimullah Abu Laban

Det sværmer med anklager. Senest har både Venezuela og Frankrig anklaget USA for at udnytte jordskælvet til deres politiske fordel. Frem for at hjælpe haitianerne med overlevelse, hvor 2 millioner står uden husly, titusinder er fanget under murbrokkerne og 100.000 døde, så er USA fuldt i gang med en rendyrket militærbesættelse af Haiti. 10.000 amerikanske soldater er i gang med at ankomme til øen, og på trods af løfter om nødhjælp, ser man det modsatte.

Blandt begivenhederne, der kradser på overfladen, er situationen omkring Haitis lufthavn, Toussaint L'Ouverture. Amerikanerne har ønsket at gøre lufthavnen til omdrejningspunktet for besættelsen, hvorfor de har omdirigeret alle nødhjælpsfly, der oprindeligt skulle lande i Haiti, til Den Dominikanske Republik. I stedet skulle lufthavnen anvendes til at modtage amerikanske marinesoldater og krigsmateriel i stedet for læger, mad og medicin. Endvidere udtalte Jarry Manuel, en af FN’s ansvarlige for fødeprogrammet, at langt den overvejende del af de 200 daglige flyveankomster til Haiti er til det amerikanske militær.

Konsekvenserne for befolkningen har naturligvis været katastrofale, eftersom folket under al forventning har røvet forretninger og skabt kaos i gaderne for at skaffe føde, da nødhjælpen efter 6 dage endnu ikke er ankommet. USA's afskyelige håndtering af lufthavnen har både forsinket og forhindret nødhjælpen, som millioner af haitianerne desperat venter på. De seneste tv-billeder, der angiveligt skulle vise amerikansk nødhjælp, viser amerikanske soldater siddende i fly, mens de smider forsyningskasser til den sultne befolkning, som var de vilde dyr. Ligesom i Zoologisk Have, hvor ’dyrepasserne’ ikke ønsker nærkontakt til ’de vilde dyr’, så smider man maden i buret, så ’dyrene’ selv kan kæmpe om maden uden at den bliver fordelt ligeligt.

وَإِذَا قِيلَ لَهُمْ لاَ تُفْسِدُواْ فِي ٱلأَرْضِ قَالُوۤاْ إِنَّمَا نَحْنُ مُصْلِحُونَ

”Og når der siges til dem: hvorfor skaber I fordærv på jorden? Svarer de: Vi er sandelig fredsstiftere.” (Al-Baqarah 2:11)

Venezuelas præsident, Hugo Chavez, udtalte følgende vedrørende de seneste begivenheder:

”Jeg læser, at 3.000 soldater vil ankomme. Marinesoldater er bevæbnet som var de i krig. Der er ikke mangel på pistoler derover (Haiti), åh Gud. Læger, medicin, brændstof, felthospitaler, det er hvad USA burde sende (…) De er i gang med at besætte Haiti undercover” (…) Oven I dette ser man dem ikke på gaderne. Samler de lig op? … Leder de efter sårede? Man ser dem ikke. Jeg har ikke set dem. Hvor er de henne?”

USA ønsker udnyttelsen af den ustabile situation i området til at tage fuld kontrol over Haiti. Ved at bruge ’jordskælvskortet’ vil Obama overbevise verden om, at de 10.000 amerikanske soldater kommer som nødhjælpsarbejdere og ikke som besættere. Og med et jordskælv på over 7 målt på Richterskalaen, står et fattigt land som Haiti uden nogen reel chance for at beskytte sig selv mod udenlandsk intervention. Især med en haitiansk præsident, der på knæ foran amerikanerne ikke tør kritisere det amerikanske projekt.

Da den haitianske regering er totalt lammet, som følge af destruktionen af både præsidentpaladset og regeringsbygninger, så har den set sig nødsaget til at underskrive en række aftaler med USA, som overdrager al magt i landet til amerikanerne. Dette inkluderer den formelle aftale om overdragelsen af kontrol over Haitis lufthavn, Toussaint L'Ouverture, til USA.

Neokolonisering af Haiti

Som den tidligere kolonimagt har Frankrig som ventet kritiseret denne magtovertagelse meget skarpt idet udenrigsministeren, Bernard Kouchner, udtalte, at Haitis lufthavn ikke tilhørte det internationale samfund, men var ”indlemmet Washington”. Den franske kolonisering af Haiti ophørte i 1804, hvorefter USA fra 1915-1934 overtog den militære besættelse af ø-staten. Imidlertid har Frankrig og USA siden ophøret af besættelsen ikke opgivet ”konkurrencen” om den politiske kontrol over landet.

Det så man bl.a. i 2004, hvor den haitianske præsident, Jean Bertrand Aristide, blev udsat for et militærkup, som han senere udtalte blev gennemført af ”amerikanske agenter”. Ligesom der i de seneste årtier har været magtkampe og borgerkrige mellem militser og regeringsstyrker, der begge bliver forsynet af Paris og Washington. Dertil har der været talrige amerikanske militære interventioner som den i 1994, der gik under navnet ”Operation Uphold Democracy”. Dette blev så efterfulgt i 2004 af en militær intervention under FN’s MINUSTAH-styrker (United Nations Stabilization Mission in Haiti).

Og nu gentages det i 2010, hvor USA denne gang koldt og kynisk udnytter et forfærdeligt jordskælv for at tilfredsstille dets kolonialistiske ambitioner. Herudover bruger USA endnu en gang myten om den hvide mands byrde som retfærdiggørelse for deres militaristiske udenrigspolitik. Den hvide mand ankommer angiveligt til verdens katastroferamte lande med militæruniform for at frelse den fortabte sorte mand, men resultatet har alligevel altid været mere ødelæggelse og mindre fremgang. Og ved dette menneskedræbende jordskælv i Haiti gælder ingen undtagelse, for USA vil kun tilføre landet mere destruktion.

Besættelsen af magtesløse stater i Afrika, Asien og Latinamerika, har hersket siden kapitalismen blev omfavnet af Europa i 1700-tallet. Vesten har ikke skånet ét eneste land eller ø i dets stræben efter at tilfredsstille sin blodtørst og grådighed, og man skammer sig ikke en gang over udnyttelsen af en naturkatastrofe.

Mellemamerika under mikroskopet

Haiti befinder sig i Mellemamerika med nabostater som Cuba, Puerto Rico og Den Dominikanske Republik, og med en afstand på ca. 1000 kilometer fra byen Miami i delstaten Florida. Denne korte afstand mellem Haiti og USA gør kontrollen af landet til en vital interesse for amerikanerne af strategiske årsager. Endvidere erklærede USA i 1823 under ’Monroe-doktrinet’ både Syd- og Mellemamerika, som sin egen baggård, hvor den ikke ville acceptere nogen stats indblanding. Og når det gælder landene i Mellemamerika, så opfører USA sig som om de ikke kun befinder sig i USA's baggård, men snarere indenfor USA's egne nationale grænser!

Alene i 1900-tallet har USA foretaget over 50 militære interventioner i Mellemamerika, hvor lande som Nicaragua, Guatemala, Honduras og Costa Rica har været særligt udsatte. Dertil kan tilføjes de mange militærkup, som USA har stået bag, bl.a. militærkuppet mod Honduras’ anti-amerikanske præsident, Manuel Zelaya den 28/6 2009. Således har USA plyndret, tyranniseret og kontrolleret Mellemamerika med de mest brutale midler uden den mindste betragtningstagen til befolkningernes lidelser.

Den eneste nation, der kan redde Latinamerika og resten af verden fra disse lidelser, er den islamiske ummah. Men først når denne ummah er forenet under det system, som Allah har åbenbaret, nemlig Khilafah. Denne ummah er derfor den eneste, der kan udfordre hyænestater som USA og Frankrig, da den har styrken, ressourcerne, viljen og retledningen til det. Vi ser nemlig endnu en gang, hvordan anti-amerikanske stater som Venezuela, Brasilien og Bolivia står magtesløse, når USA gennemtrumfer sin vilje over kontinentet, idet disse stater hverken har styrken eller retledningen fra Koranen og Profetens sunnah.

إِن يَنصُرْكُمُ ٱللَّهُ فَلاَ غَالِبَ لَكُمْ وَإِن يَخْذُلْكُمْ فَمَن ذَا ٱلَّذِي يَنصُرُكُم مِّنْ بَعْدِهِ وَعَلَى ٱللَّهِ فَلْيَتَوَكَّلِ ٱلْمُؤْمِنُونَ

”Hvis Allah støtter jer, vil ingen kunne overvinde jer. Og hvis Han svigter, hvem kan så støtte jer efter Ham? Og på Allah skal al-muminuun (de troende) sætte deres lid.” (Aal-Imran 3:160)